Aut. Rolfer® & Rolf Movement® Practitioner

Kirstine Torp Holm

Rolfing er en helhedsorienteret behandlingsform, dybt forankret i et grundigt kendskab til anatomien.
Når kroppens segmenter bringes i et afbalanceret forhold til hinanden og tyngdekraften, opnås større bevægelsesfrihed, forøgelse af fysisk såvel som psykisk velvære samt færre spændinger.
Det klassiske Rolfing® forløb på 10 sessioner sikrer gennem en fremadskridende og logisk opbygning, en grundig gennemarbejdning af hele kroppen, der kan skabe varige resultater.
Det er dog også muligt at drage fordel af kortere forløb.
Som ny klient har du mulighed for at starte med en introduktionssession, så du kan prøve det af, og vi sammen kan finde den bedste løsning for dig.

Hvem kan Rolfing® hjælpe

Rolfing® kan bl.a. afhjælpe rygsmerter, nakke-og skuldersmerter, ledsmerter, gentagen belastnings skade (RSI), kronisk spænding, skævhed i kroppen (scoliosis), arvæv, kronisk træthed, seneskedehindebetændelse samt diverse skader (uhelds, sports- eller arbejdsrelateret).
Man behøver dog hverken at have smerter eller skader for at få noget ud af Rolfing®. Almindelige mennesker i alle aldre såvel som sportsfolk, dansere, musikere, skuespillere og yoga-udøvere m.m. kan drage nytte af Rolfing®, som kan give en bedre holdning, større bevægelsesfrihed, færre spændinger, mindre stress, mere energi, forbedret præstation, større kropsbevidsthed og forøget fysisk såvel som psykisk velvære.

Hvad er Rolfing® og Rolf Movement®

Rolfing® blev udviklet i 1950’erne af den amerikanske biokemiker Dr. Ida P. Rolf, som studerede menneskets krop og psyke gennem hele livet. Dr. Rolf kaldte selv metoden for Strukturel Integration, og den er sidenhen blevet kendt som Rolfing®. Metoden benytter sig af, at bindevævet er formbart, hvilket giver mulighed for at ændre kroppens struktur, og hvordan den bevæger sig i tyngdefeltet. I Rolf Movement® benytter man sig af, at de fleste af kroppens muskelbevægelser styres gennem sensorisk information fra omverdenen. For at ændre begrænsende og uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre arbejder man derfor med en bevidstgørelse og ændring af den kropslige sansning. Den klassiske 10 sessions Rolfing® serie kan derfor med fordel udvides med 3 Rolf Movement® sessioner.

Hvordan foregår en session

En session varer 60- 75 minutter, hvor du en stor del af tiden vil ligge på en briks, mens jeg arbejder med dit bindevæv og dine muskler. Noget af arbejdet vil foregå, hvor du sidder eller står for at integrere de kropslige forandringer i mere dagligdags situationer. Det er ikke nødvendigt at medbringe hverken lagen, træningstøj eller andet til behandlingen.

Kontakt

Kirstine Torp Holm
Mail: kirstine@holmrolfing.dk
Tlf.: 20781120

Jernbanegade 30C
3600 Frederikssund
(Gå afstand fra s-toget)

Pris

800 kr
Studiepris: 600 kr